Når man er ude at se på fugle, er det altid spændende at finde såkaldte hits, som er fugle, der er fløjet langt uden for det område, hvor de ellers normalt lever. Der er mange grunde til, at fugle pludselig optræder på nye steder, som ligger langt fra deres naturlige udbredelse. Kraftige storme kan for eksempel blæse fuglene væk fra deres ellers planlagte opholdssted, hvis vinden rammer dem under deres flyvning. Sådanne vindblæste fugle udgør dog kun en lille andel af de hits, som årligt findes af danske feltornitologer.
Mange hits er fugle, som tidligt i deres træk, starter ud i en forkerte retning, og så blot fortsætter i den forkerte retning indtil de ender op et uventet sted langt væk fra deres artsfæller. Dette kan skyldes en afvigelse i fuglens trækorientering, hvor fuglen har alle dens grundlæggende trækinstinkter og -færdigheder intakt, på nær at dens trækorientering enten er et spejlbillede eller en anden form for afvigelse fra dens normale trækretning. Individer af hvidbrynet løvsanger og andre østlige spurvefugle, som normalt overvintrer i Sydøstasien, ender ofte i Danmark og andre lande af Nordvesteuropa under deres efterårstræk. Disse individer er således fløjet mod nordvest i stedet for sydøst. Årsagen til denne fejl i fuglenes navigationssystem er ukendt, men kan skyldes genetiske mutationer eller afvigelser i fuglenes magnetiske sans.
Det er ikke kun trækretningen, som kan gå galt for nogle trækfugle, de kan også komme til at lave fejl i trækafstanden. For eksempel kan nogle af trækfuglene fra Afrika komme til at flyve for langt mod nord, når de skal vende tilbage til deres europæiske yngleområder om foråret. Det kan blandt andet forklare, hvorfor gråsejleren i meget sjældne tilfælde observeres i Danmark om foråret, mens resten af de trækkende gråsejlere allerede er standset ved deres normale ynglepladser i det sydlige Europa.
Hos arter der trækker i sociale grupper, kan nogle individer komme til at tilslutte sig en forkert gruppe og så følge gruppen til et helt forkert sted, hvilket ofte ses hos sociale trækfugle som gæs og traner. Hos disse arter er det sjældent ungfuglene, som ender det forkert sted, da de typisk bliver i deres familiegruppe under deres første træk, hvor de så følges med erfarne voksne individer. Derimod kan voksne fugle, især individer der har haft et mislykket yngleforsøg, strejfe langt væk fra deres normale sociale gruppe. Da de stadig tiltrækkes af sociale grupper, kan de tilslutte sig en gruppe af en helt anden art og følge denne gruppe på dens videre trækforløb. På denne måde kan en art som rødhalset gås komme til at tilslutte sig en flok bramgæs, og så senere pludselig ende i Danmark, mens dens artsfæller overvintrer i Sydøsteuropa.
En anden form for hit er de fugle, som bevidst flyver til Danmark langt væk fra deres oprindelige udbredelse. Her drejer det sig om pioner-individer, som aktivt opsøger nye områder. I voksende fuglepopulation, der stille og roligt udvider deres udbredelsesområde, er der ofte eventyrlystne individer i fortroppen, som flyver langt væk fra deres normale udbredelsesområde for at udforske nye områder. I de seneste år har sølvhejren således stille og roligt koloniseret Danmark som ynglefugle. Måske vil det samme ske med kohejren om nogle år. Denne art optræder stadigt kun sjældent i landet, men arten kan forventes at begynde at yngle i Danmark i de kommende år, da kohejren er god til at kolonisere fjerntliggende områder (se Kohejren er en rigtig superspreder).
Diamond JM 1982: Mirror-image navigational errors in migrating birds. – Nature 295: 277-278.
Richardson WJ 1982: Northeastward reverse migration of birds over Nova Scotia, Canada, in autumn. – Behavioral Ecology and Sociobiology 10: 193-206.
Foto: Nordsanger, Henrik Haaning Nielsen
