Fugle har kønnet formering, som kræver at en hun parrer sig med en han inden æglægningen. Herved modtager ungerne halvdelen af deres arvemasse (genom) fra hunnen og den anden halvdel fra hannen, og hver unge modtager en tilfældig blanding af de to forældres gener. På den måde bliver hver enkelt unge genetisk unik.

Der er to undtagelser fra denne regel, som begge er meget sjældne hos fugle. Tvillingefugleunger, som begge udvikler sig i det samme æg, kendes fra en lang række fuglearter. For det meste dør de to tvillingefostre, inden ægget klækker, men i meget få tilfælde, er det lykkes to fugleunger at klække fra det samme æg. Kun i et enkelt tilfælde er tvillinger fra det samme æg blevet undersøgt genetisk. Det var to unger fra en New Zealandsk emufarm, som viste sig at være genetisk identiske tvillinger. Begge emuunger overlevede og voksede til normal størrelse, selv om de var mindre end normale emuunger i starten.

I sjældne tilfælde kan fugle formere sig ved partenogenese (jomfrufødsel), hvor en fugleunge udvikler sig ved celledeling i et af hunnens æg uden genetisk bidrag (sædceller) fra en han. Det kendes kun fra tamme fugle, som kalkuner, høns, zebrafinker og papegøjer. Ungerne overlever sjældent, og i de få tilfælde hvor de gør, har de altid kun arvet dele af deres moders genom. De er således ikke kloner af deres mor, men rent faktisk er de ofte hanner. Partenogenese hos fugle er meget sjældent og kendes ikke fra vilde fuglearter.

Både enæggede tvillinger og jomfrufødsler er yderst sjældne hos fugle, og derfor vil stort set alle de fugle, som man observerer i naturen, være genetisk unikke.

Bassett SM, Potter MA, Fordham RA & Johnston EV 1999: Genetically identical avian twins. – Journal of Zoology 247: 475-478.

Ramachandran R & McDaniel CD 2018: Parthenogenesis in birds: a review. – Reproduction 155: 245-257.

Schut E, Hemmings N & Birkhead TR 2008: Parthenogenesis in a passerine bird, the Zebra Finch Taeniopygia guttata. – Ibis 150: 197-199.

Foto: Emu, Pixabay.com