Fjer med en veludviklet fane kaldes konturfjer, og findes som dækfjer over hele kroppen, samt på halen og vingerne, hvor de er forstørrede til henholdsvis styrefjer og svingfjer. Konturfjerene giver fuglen dens karakteristiske form, men hvor mange konturfjer er der egentlig på en fugl? Som man kan forvente, har store fugle flere fjer end små fugle. Det laveste antal fjer, som er talt på en fugl, er 940 konturfjer på en ruby-throated hummingbird, mens de højeste antal kendes fra svaner, hvor der er talt op til 25.216 konturfjer.

Antallet af fjer på fugle kan variere meget alt efter årstiden, da der kan være brug for flere fjer til isolering om vinteren. Den amerikanske hvidstrubede spurv har således 2.500 konturfjer om vinteren, men kun 1.500 om sommeren – altså 40 % færre fjer i den varme årstid. Fugle der lever i vand, har også typisk flere fjer end landlevende fugle af tilsvarende størrelse, da de vandlevende arter har brug for mere isolering på grund af det hurtigere varmetab som følge af at leve i vand.

Store fugle har ikke blot flere fjer end små fugle, men også større fjer. Finder man en fjer, er fjerstørrelsen således et godt udtryk for selve fuglenes størrelse. De mindste konturfjer findes derfor, ikke overraskende, hos verdens mindste fugle. Fjerne fra øjenlåget af en bikolibri er således kun 0,4 mm lange. I modsætning hertil er konturfjerene der danner påfuglens hale op til 1,5 m lange, hvilket er næsten 4.000 gange længere end de mindste kolibrifjer.

’Let som en fjer’ kan siges at være et sandt udtryk, da fjer ikke vejer særligt meget. Selv om fjerene på en ugle ser ud til at udgøre over halvdelen af dens volumen, så udgør de kun omkring 5-10 % af uglens vægt. Men uanset hvor lette fjerene er, så vejer de altid typisk 2-3 gange mere end fuglens skelet.

Wetmore A 1936: The number of contour feathers in passeriform and related birds. – Auk 53: 159-169.

Ammann GA 1937: Number of contour feathers in Cygnus and Xanthocephalus. – Auk 54: 201-202.

Foto: Rufous-tailed hummingbird, Jan Drachmann