You are currently viewing Betydningen af at se godt ud

Betydningen af at se godt ud

Påfuglens lange hale er det klassiske lærebogseksempel på kønsselektion hos fugle. At hunner foretrækker hanner med overdrevne træk, som lange haler, blev dog først vist eksperimentielt i 1982. Her viste svenskeren Malte Andersson at hunnerne af Long-tailed widow Euplectes progne i Kenya foretrækker hanner med lange haler. Hannerne hos denne art er polygyne, hvilket vil sige at en han kan have flere hunner. Anderssons idé var derfor at måle om halens længde havde en betydning for, hvor mange hunner en han kunne tiltrække sig. Hannerne af Long-tailed widow er kun på størrelse med en stær, men har en hale på op til 40 cm! Hunnens hale er blot omkring syv cm lang, hvilket formodentlig er nær det optimale for gode flyveegenskaber. Andersson studerede 36 hanner, som han opdelte i fire grupper. I en gruppe klippede han hannernes haler ned til ca. 14 cm, og de afklippede halestykker blev derefter limet på hannerne i en af de andre grupper, som herved fik forlænget deres halefjer med ca. 25 cm. De resterende to grupper blev benyttet som kontrolgrupper. Den ene af disse grupper blev bevaret uberørt, mens hannerne i den anden kontrolgruppe fik deres haler klippet over og limet på igen uden at ændre halelængden. Ved at tælle antallet af reder i hver af de 36 hanners territorier, viste Andersson at der før eksperimentet ikke var nogen forskel imellem hannerne i deres evne til at tiltrække hunner. Efter eksperimentet derimod, havde hannerne med de forlængede halefjer et markant højere antal reder i deres territorier end både de korthalede hanner og kontrolgrupperne. Hunnerne var altså mest vilde med de mest langhalede hanner.

Siden Malte Anderssons forsøg i Kenya er der foretaget et væld af eksperimenter omkring, hvad fuglene tiltrækkes af under partnervalget. I dag er det således veldokumenteret, at overdrevne træk som lange haler, stærke farver og komplekse sange anvendes i fuglenes partnervalg.

Andersson M (1982) Female choice selects for extreme tail length in a widowbird. – Nature 299: 818-820.

Foto: Påfugl, Johnny Laursen