Fugle har kønnet formering, som kræver at en hun parrer sig med en han inden æglægningen. Herved modtager ungerne halvdelen af deres arvemasse (genom) fra hunnen og den anden halvdel fra hannen, og hver unge modtager en tilfældig blanding af de to forældres gener.
Mange studier har vist at mere ’frygtsomme’ arter kan drage fordel af at yngle nær mere stridbare og aggressive arter. Et italiensk studie har vist, at ikke kun den ’frygtsomme’ art har fordel af et sådant interspecifikt ynglefællesskab.
De fleste frugter er lavet til at blive spist. De er vidt udbredte, lette at spise og forholdet mellem frugtæderen og planten er ofte en mutualistisk symbiose, hvor begge parter har gavn af hinandens tilstedeværelse.
I Danmark og resten af Europa findes natuglen i en grå og en rødbrun farvevariant, som skyldes forskelle i mængden af melanin i fuglenes fjerdragt. Melanin er det mest udbredte farvepigment hos dyr og er årsag til farvevariationer både indenfor og mellem arter.
Forholdet mellem trækfugles yngleindsats og deres efterfølgende aktiviteter i overvinterområderne er ukendt for de fleste trækfugle, da det er meget svært at følge enkelte individer gennem hele deres livscyklus.
De fleste fugle jager ved hjælp af synssansen, og har derfor meget veludviklede øjne. Det er således kun et fåtal af verdens fuglearter der i udpræget grad benytter lugtesansen til at finde bytte.
Når man er ude at se på fugle, er det altid spændende at finde såkaldte hits, som er fugle, der er fløjet langt uden for det område, hvor de ellers normalt lever. Der er mange grunde til, at fugle pludselig optræder på nye steder, som ligger langt fra deres naturlige udbredelse.
Alle fugle, selv den majestætiske kongeørn på billedet, er helt døde på overfladen og bevæges som marionetdukker. Stort set intet af en fugls ydre er levende, da den fra den ene ende til den anden er dækket af slidstærke proteiner kaldet keratiner, som forekommer i adskillige former.
Mange arter er blevet indført til fremmede verdensdele af mennesker, hvor de så har haft mulighed for at etablere nye bestande langt væk fra deres oprindelige udbredelse. Enkelte fuglearter udviser fabelagtig gode evner til at sprede sig over store afstande og etablere sig i helt nye yngleområder, og få arter har været bedre til dette end kohejren.
For mange ornitologer er det velkendt, at slaguglen kan finde på at angribe, hvis man kommer nær dens rede. Det er også denne aggressive adfærd, som har givet uglen dens danske navn. Slaguglehunnen (ca. 1000 g) er større end hannen (ca. 700 g), og de to køn har klart afgrænsede roller i yngletiden. Hannen står for hovedparten af jagten, og bringer mad til hunnen og ungerne.