Knoglerne fra en kæmpe fossil pingvin blev indsamlet i 1977 af den New Zealandsk palæontolog Ewan Fordyce. De amerikanske forsker Dan Ksepka og Paul Brinkman var efterfølgende i New Zealand i 2009 og 2011 for at hjælpe med at rekonstruere det store pingvinfossil.
Hamstring af føde er kendt fra adskillige fuglefamilier, såsom ugler, spætter, kragefugle, mejser, spætmejser og tornskader. I perioder med rigeligt føde, kan disse hamstrende arter indsamle større eller mindre lagere af føde til senere brug. Spætmejsen er kendt for at hamstre frø og nødder om efteråret i stor stil.
Drab af andres unger for selv at komme til at yngle med de dræbte ungers moder, er velkendt for polygyne pattedyr, som f.eks. løver. Hos monogame fugle er denne type adfærd relativ sjælden, men ungedrab finder faktisk sted hos blandt andet landsvaler. Populationsstrukturen hos landsvaler opfylder ofte to aspekter, der kan gøre ungedrab adaptivt.
Den lille kobbersneppe der yngler i Alaska, flyver om efteråret non-stop over Stillehavet til overvinteringsområderne i New Zealand og det østlige Australien. En gruppe forskere fra USA, New Zealand og Holland har vist dette ved at mærke syv hunner og to hanner med satellitsendere.
Farvede vingebånd er meget udbredt hos flere fuglegrupper, som for eksempel finker, tornskader og fluesnappere. Vingebånd er hos nogle arter tidligere blevet sat i forbindelse med social adfærd, som signal til at rekruttere artsfæller til gode forageringssteder, eller direkte i forageringsøjemed, da pludselig fremvisning af vingebåndene hos nogle arter anvendes til opskræmning af bytte.
Invasionsarter er arter som udviser uregelmæssige trækbevægelser i tid og rum, og af klassiske invasionsarter her i Danmark kan bl.a. nævnes spurveugle, stor flagspætte, nøddekrige og lille korsnæb. I normale år bliver de fleste individer af sådanne invasionsarter i eller nær deres yngleområder, men i visse år trækker store antal bort fra yngleområderne.
Står man rigtig tideligt op om foråret er det interessant at lytte til, hvornår de forskellige fuglearter i morgenkoret begynder at synge. Rødstjerten starter, som en af de allerførste, allerede inden morgengryets første lys. Når dagen gryr slutter rødhals, solsort og sangdrossel sig til det kendte danske morgenkor af sangfugle.
Hos flere fuglearter har det længe været kendt at hunnerne synger, og hos nogle tropiske arter har hunnerne endda en lige så varieret og kompleks sang som hannerne. En gruppe forskere har vist, at hunsang faktisk også er vidt udbredt blandt de europæiske spurvefugle.
Påfuglens lange hale er det klassiske lærebogseksempel på kønsselektion hos fugle. At hunner foretrækker hanner med overdrevne træk, som lange haler, blev dog først vist eksperimentielt i 1982.
Generelt er føde og prædatorer de to vigtigste miljøfaktorer som er afgørende for, om det er fordelagtigt at færdes i flok. Enten kan flokken øge det enkelte individs fødeindtagelse eller reducere individets risiko for at blive taget af en prædator, eller begge dele samtidigt.