Livet som frugtædende fugl
De fleste frugter er lavet til at blive spist. De er vidt udbredte, lette at spise og forholdet mellem frugtæderen og planten er ofte en mutualistisk symbiose, hvor begge parter har gavn af hinandens tilstedeværelse.
Artikler om emner, som kan opleves om efteråret
Natuglens farvefaser
I Danmark og resten af Europa findes natuglen i en grå og en rødbrun farvevariant, som skyldes forskelle i mængden af melanin i fuglenes fjerdragt. Melanin er det mest udbredte farvepigment hos dyr og er årsag til farvevariationer både indenfor og mellem arter.
Fuglenes lugtesans
De fleste fugle jager ved hjælp af synssansen, og har derfor meget veludviklede øjne. Det er således kun et fåtal af verdens fuglearter der i udpræget grad benytter lugtesansen til at finde bytte.
Hvor kommer hitsene fra?
Når man er ude at se på fugle, er det altid spændende at finde såkaldte hits, som er fugle, der er fløjet langt uden for det område, hvor de ellers normalt lever. Der er mange grunde til, at fugle pludselig optræder på nye steder, som ligger langt fra deres naturlige udbredelse.
Fugle er marionetdukker med et dødt ydre
Alle fugle, selv den majestætiske kongeørn på billedet, er helt døde på overfladen og bevæges som marionetdukker. Stort set intet af en fugls ydre er levende, da den fra den ene ende til den anden er dækket af slidstærke proteiner kaldet keratiner, som forekommer i adskillige former.
Kohejren er en rigtig superspreder
Mange arter er blevet indført til fremmede verdensdele af mennesker, hvor de så har haft mulighed for at etablere nye bestande langt væk fra deres oprindelige udbredelse. Enkelte fuglearter udviser fabelagtig gode evner til at sprede sig over store afstande og etablere sig i helt nye yngleområder, og få arter har været bedre til dette end kohejren.
Spætmejsens hamstringsadfærd
Hamstring af føde er kendt fra adskillige fuglefamilier, såsom ugler, spætter, kragefugle, mejser, spætmejser og tornskader. I perioder med rigeligt føde, kan disse hamstrende arter indsamle større eller mindre lagere af føde til senere brug. Spætmejsen er kendt for at hamstre frø og nødder om efteråret i stor stil.
Verdens længste non-stop flyvetur
Den lille kobbersneppe der yngler i Alaska, flyver om efteråret non-stop over Stillehavet til overvinteringsområderne i New Zealand og det østlige Australien. En gruppe forskere fra USA, New Zealand og Holland har vist dette ved at mærke syv hunner og to hanner med satellitsendere.
Invasionsarter
Invasionsarter er arter som udviser uregelmæssige trækbevægelser i tid og rum, og af klassiske invasionsarter her i Danmark kan bl.a. nævnes spurveugle, stor flagspætte, nøddekrige og lille korsnæb. I normale år bliver de fleste individer af sådanne invasionsarter i eller nær deres yngleområder, men i visse år trækker store antal bort fra yngleområderne.
Fordelen ved at være i flok – prædation
Generelt er føde og prædatorer de to vigtigste miljøfaktorer som er afgørende for, om det er fordelagtigt at færdes i flok. Enten kan flokken øge det enkelte individs fødeindtagelse eller reducere individets risiko for at blive taget af en prædator, eller begge dele samtidigt.