Artikler om emner, som kan opleves om foråret
Hos flere fuglearter har det længe været kendt at hunnerne synger, og hos nogle tropiske arter har hunnerne endda en lige så varieret og kompleks sang som hannerne. En gruppe forskere har vist, at hunsang faktisk også er vidt udbredt blandt de europæiske spurvefugle.
Påfuglens lange hale er det klassiske lærebogseksempel på kønsselektion hos fugle. At hunner foretrækker hanner med overdrevne træk, som lange haler, blev dog først vist eksperimentielt i 1982.
Generelt er føde og prædatorer de to vigtigste miljøfaktorer som er afgørende for, om det er fordelagtigt at færdes i flok. Enten kan flokken øge det enkelte individs fødeindtagelse eller reducere individets risiko for at blive taget af en prædator, eller begge dele samtidigt.
På fuglestationer foretages der ofte mere eller mindre standardiserede ringmærkningsprogrammer, som potentielt kan anvendes til at beskrive fuglenes forårs- og efterårstræk hen over området. Disse ringmærkningsprogrammer kan give en beskrivelse af fuglenes fænologi, så man får indblik i hvornår på året forskellige arter trækker gennem landet.
Rovfugle, som for eksempel tårnfalken, er velkendte for deres fantastiske syn. I modsætning til mennesker kan fugle også se ultraviolet lys (UV-lys), og det gør en art som tårnfalken i stand til at se gnaveres urin og ekskrementer, da disse er synlige i UV-lys.
Fjer med en veludviklet fane kaldes konturfjer, og findes som dækfjer over hele kroppen, samt på halen og vingerne, hvor de er forstørrede til henholdsvis styrefjer og svingfjer. Konturfjerene giver fuglen dens karakteristiske form, men hvor mange konturfjer er der egentlig på en fugl?