Artikler om emner, som kan opleves om vinteren
I Danmark og resten af Europa findes natuglen i en grå og en rødbrun farvevariant, som skyldes forskelle i mængden af melanin i fuglenes fjerdragt. Melanin er det mest udbredte farvepigment hos dyr og er årsag til farvevariationer både indenfor og mellem arter.
De fleste fugle jager ved hjælp af synssansen, og har derfor meget veludviklede øjne. Det er således kun et fåtal af verdens fuglearter der i udpræget grad benytter lugtesansen til at finde bytte.
Alle fugle, selv den majestætiske kongeørn på billedet, er helt døde på overfladen og bevæges som marionetdukker. Stort set intet af en fugls ydre er levende, da den fra den ene ende til den anden er dækket af slidstærke proteiner kaldet keratiner, som forekommer i adskillige former.
Knoglerne fra en kæmpe fossil pingvin blev indsamlet i 1977 af den New Zealandsk palæontolog Ewan Fordyce. De amerikanske forsker Dan Ksepka og Paul Brinkman var efterfølgende i New Zealand i 2009 og 2011 for at hjælpe med at rekonstruere det store pingvinfossil.
Hamstring af føde er kendt fra adskillige fuglefamilier, såsom ugler, spætter, kragefugle, mejser, spætmejser og tornskader. I perioder med rigeligt føde, kan disse hamstrende arter indsamle større eller mindre lagere af føde til senere brug. Spætmejsen er kendt for at hamstre frø og nødder om efteråret i stor stil.
Generelt er føde og prædatorer de to vigtigste miljøfaktorer som er afgørende for, om det er fordelagtigt at færdes i flok. Enten kan flokken øge det enkelte individs fødeindtagelse eller reducere individets risiko for at blive taget af en prædator, eller begge dele samtidigt.
Om efteråret og vinteren samles agerhønsene i større eller mindre flokke, som godt kan være på over 20 individer. Ved at være i flok opnår agerhønsene en bedre varmeøkonomi om natten, samtidigt med at de bliver bedre til at undgå prædatorer.
Rovfugle, som for eksempel tårnfalken, er velkendte for deres fantastiske syn. I modsætning til mennesker kan fugle også se ultraviolet lys (UV-lys), og det gør en art som tårnfalken i stand til at se gnaveres urin og ekskrementer, da disse er synlige i UV-lys.
Fjer med en veludviklet fane kaldes konturfjer, og findes som dækfjer over hele kroppen, samt på halen og vingerne, hvor de er forstørrede til henholdsvis styrefjer og svingfjer. Konturfjerene giver fuglen dens karakteristiske form, men hvor mange konturfjer er der egentlig på en fugl?