Knoglerne fra en kæmpe fossil pingvin blev indsamlet i 1977 af den New Zealandsk palæontolog Ewan Fordyce. De amerikanske forsker Dan Ksepka og Paul Brinkman var efterfølgende i New Zealand i 2009 og 2011 for at hjælpe med at rekonstruere det store pingvinfossil.
Forskerne kaldte pingvinen for Kairuku, som er et Maori ord, der betyder noget i retningen af ”dykker som vender tilbage med mad”. Ksepka var interesseret i fossilet på grund af dets kropsform, som er forskellig fra alle andre kendte nulevende og fossile pingviner. Han var samtidig interesseret i diversiteten af pingvinarter, som levede i det område der i dag er New Zealand for ca. 34-23 millioner år siden (Oligocæn). Ifølge Ksepka var dette område meget velegnet til pingviner, da det meste af New Zealand var oversvømmet i Oligocæn, og de isolerede klippeområder var sikre mod potentielle prædatorer, samtidigt med at pingvinerne havde gode fiskemuligheder.
Kairuku var en blandt mindst fem forskellige pingvinarter, som levede i New Zealand i Oligocæn. Forskerne rekonstruerede Kairuku på baggrund af to forskellige fossiler, og brugte skelettet af en kongepingvin som model. Kairuku var en elegant fugl efter pingvinstandard, med en slank krop, lange vinger og et langt næb, og målte omkring 130 cm. Til sammenligning er den største nulevende pingvin, kejserpingvinen, ca. 115 cm høj.
Gennem tiden er der fundet mange vigtige fossiler i New Zealand, som har givet vigtig indsigt i pingvinernes og andre marine dyrs historie. Fundet af Kairuku giver forskerne et mere komplet billede af disse kæmpe pingviner, og hjælper med til at beskrive deres udbredelse i Oligocæn.
En rekonstruktion af Kairuku kan ses på Ksepkas interessante blog om fossile pingviner:
Ksepka DT, Fordyce RE, Ando T & Jones, CM 2012: New fossil penguins (Aves, Sphenisciformes) from the Oligocene of New Zealand reveal the skeletal plan of stem penguins. – Journal of Vertebrate Paleontology 32: 235-254.
Foto: Kongepingviner, Henrik Haaning Nielsen
