Alle fugle, selv den majestætiske kongeørn på billedet, er helt døde på overfladen og bevæges som marionetdukker. Stort set intet af en fugls ydre er levende, da den fra den ene ende til den anden er dækket af slidstærke proteiner kaldet keratiner, som forekommer i adskillige former. Nogle danner de mange fjer, som giver hele fuglekroppen et fleksibelt lag af dødt materiale, mens andre dækker næb, ben og klør, som fuglene bruger til at arbejde med. Selv den levende overflade af et fugleøje ligger under et lag af dødt gennemsigtigt keratin.
Keratin findes overalt i dyreverdenen, og danner blandt andet hår og klør hos pattedyr og skællene hos krybdyr. Ligesom krybdyrenes skæl, fældes fuglenes fjer regelmæssigt, da de udsættes for et konstant slid. Derimod udskiftes det keratin, som dækker fuglenes øjne og ben ikke, men forbliver det samme hele livet.
Selv om den ydre kåbe af fjer er yderst vigtig for fuglene, så foregår alle livsprocesserne under fjerene i den indre fugl. Den indre fugl er en fantastisk skabning, som manipulerer sine lemmer ved at trække i lange scener præcist som en menneskelig dukkefører. Hos pattedyr bevæges lemmerne af muskler, som er fordelt over hele skelettet, så de sidder tæt på de led, som de skal bevæge. Derudover er der masser af plads på pattedyrenes kraftige lemmer til store muskler med rigelig blodforsyning og mulighed for fedtlagring. Hos fugle sidder musklerne langt fra de led, som de skal bevæge, og lemmerne er ofte tynde og pinde-agtige. Selv musklerne i vingerne er kun små klumper, der ikke er større end højst nødvendigt for at kunne manipulere fjerene under flyvning. Fuglenes lemmer giver ikke plads til lagring af fedt, og der er kun meget lidt plads til blodårer og nerver. Fuglenes muskler er samlet i en kompakt masse og fæstnet så tæt på kroppens indre som muligt. Musklerne ligger således langt fra de led, som de skal bevæge, og kræver derfor lange sener ud til de enkelte led. Sener fra musklerne på brystbenet bevæger vingerne, mens andre langs rygraden bevæger halen. Selv de muskler som bevæger tæerne er placeret højt oppe på benet.
Fjerene giver fuglene deres ydre udseende, som er det vi lægger mærke til, når vi ser en fugl. Ved at koncentrere sig om fuglenes udseende, kan man godt helt glemme, at fuglene rent faktisk er dækket af døde celler udadtil og bevæges som en marionetdukke, hvilket er to fundamentale karaktertræk ved fugle.
Foto: Kongeørn, Kim Aaen
