Hos flere fuglearter har det længe været kendt at hunnerne synger, og hos nogle tropiske arter har hunnerne endda en lige så varieret og kompleks sang som hannerne. En gruppe forskere har vist, at hunsang faktisk også er vidt udbredt blandt de europæiske spurvefugle. Gennem litteraturstudier af primært ”The birds of the Western Palearctic” undersøgte de 233 arter, hvoraf hunsang var beskrevet for 101 arter, mens kun for 8 af arterne var det angivet at hunnerne ikke synger. For de resterende arter var der ingen information om hunnerne synger eller ej, så antallet af europæiske arter med hunsang må formodes at være en del større end de 101.
Ved at sammenholde resultaterne fra litteraturstudiet med et stamtræ over de europæiske fuglefamilier fandt forskerne frem til, at hos både fluesnappere og finker har hunsang været en oprindelig egenskab hos disse familiers forfædre. Faktisk kan de på baggrund af deres data ikke udelukke, at hunnerne hos forfædrene til alle de europæiske spurvefugle har været i stand til at synge. Fremfor at se hunsang som noget specielt hos ganske få europæiske arter, bør man derfor nok nærmere betragte hunsang som en oprindelige egenskab, der senere er gået tabt hos de arter, hvor det ikke observeres i dag. Der er flere vidnesbyrd der peger på at hunsang kan have været en oprindelig egenskab hos de europæiske spurvefugle: 1) Hunsang er fremherskende hos australske sangfugle, som menes at være stamfædre til de europæiske spurvefugle. 2) Hos mange arter er hunnerne i stand til at lære og skelne forskellige sange ved at lytte til dem. 3) Eksperimenter har vist at selv hos arter uden hunsang kan hunnerne bringes til at synge, hvis man giver dem testosteron.
Hunnerne synger enten solo eller i duet med hannerne, og de synger af samme årsager som hannerne. Det vil sige for at afskrække andre af samme køn fra deres territorium eller mage, men også for at tiltrække en mage, opretholde kontakt med magen og koordinere yngleaktiviteterne.
Garamszegi LZ, Pavlova DZ, Eens M & Møller AP 2007: The Evolution of song in female birds in Europe. – Behavioral Ecology 18: 86-96.
Foto: Gærdesmutte, Søren Kristoffersen
