Står man rigtig tideligt op om foråret er det interessant at lytte til, hvornår de forskellige fuglearter i morgenkoret begynder at synge. Rødstjerten starter, som en af de allerførste, allerede inden morgengryets første lys. Når dagen gryr slutter rødhals, solsort og sangdrossel sig til det kendte danske morgenkor af sangfugle. Arter som bogfinke og blåmejse begynder først at synge senere på morgenen, og da er de tidligste arter ofte atter blevet tavse. Mange har beskæftiget sig med, hvorfor fuglene i det hele taget synger om morgenen, men kun få har forsøgt at forklare, hvorfor de forskellige fuglearter i morgenkoret starter med at synge på forskellige tidspunkter.
Et engelsk forskerhold undersøgte den hypotese, at tidspunktet de forskellige arter begynder at synge i morgenkoret hænger sammen med deres evne til at se ved lave lysintensiteter. Fugle med store øjne kan opnå større pupildiameter og dermed, alt andet lige, større visuel følsomhed og opløsning end fugle med små øjne. Forskerne estimerede den maksimale pupildiameter hos en række europæiske sangfugle udfra målinger på fugle fanget under ringmærkning. Derudover målte de, hvornår de forskellige arter begyndte at synge i morgenkoret på syv forskellige lokaliteter i Europa, og lysintensiteten på de tidspunkter fuglene begyndte at synge. Når de kontrollerede for arternes indbyrdes slægtskab og kropstørrelse, kunne forskerne vise at sangfugle med store øjne begynder at synge ved lavere lysintensiteter (og derfor tidligere) end arter med små øjne.
Disse resultater støtter den hypotese, at tidspunktet de forskellige arter begynder at synge i morgenkoret hænger sammen med deres evne til at se ved lave lysintensiteter. Ifølge denne hypotese skal fuglene vente med at synge til de kan se at udfører deres adfærdshandlinger relateret til sangen, såsom territorieforsvar og tiltrækning af en partner. Sangen kan også afsløre fuglens position overfor en prædator, så sangeren må også være i stand til at opdage en potentiel prædator, når den starter med at synge. Alternativt kan sammenhængen mellem arternes evne til at se ved lave lysintensiteter og tidspuntet de begynder at synge være indirekte. For eksempel er det vist ekspeimentielt, at musvitten først begynder at fouragere ved lysintensiteter der er højere end dem hvor morgenkoret af musvitter normalt stopper. Nogle arter kan derfor tænkes at synge indtil det bliver lyst nok til at de kan fouragere effektivt. Under alle omstændigheder ser timingen af sangfuglenes morgenkor ud til at hænge sammen med deres evne til at se ved lave lysintensiteter.
Thomas RJ, Székely T, Cuthill IC, Harper DGC, Newson SE, Frayling TD & Wallis PD 2002: Eye size in birds and the timing of song at dawn. – Proc. R. Soc. Lond. B 269: 831-837.
