Farvede vingebånd er meget udbredt hos flere fuglegrupper, som for eksempel finker, tornskader og fluesnappere. Vingebånd er hos nogle arter tidligere blevet sat i forbindelse med social adfærd, som signal til at rekruttere artsfæller til gode forageringssteder, eller direkte i forageringsøjemed, da pludselig fremvisning af vingebåndene hos nogle arter anvendes til opskræmning af bytte. At det gule vingebånd hos grønsiskenen anvendes som et ærligt signal om indhaverens kvaliteter, har Joan Senar og hans kollegaer vist eksperimentielt.

De lavede en række eksperimenter, hvor grønsiskenhunner skulle vælge mellem forskellige hanner der havde fået manipuleret længden af deres gule vingebånd. Længden af den gule stribe i hannernes vinger var det der virkede mest tiltrækkende på hunnerne, mens hverken alder, størrelse eller andre træk i fjerdragten havde nogen betydning for hunnernes partnervalg. Årsagen til at lange gule striber i hannernes vinger er eftertragtet af hunnerne skyldes formodentligt, at der er en sammenhæng mellem den gule stribes størrelse og hannernes fouraeringsevner. I et tidligere studie har Senar nemlig sandsynliggjort, at grønsiskenhanner med de længste gule vingestriber er de bedste til at finde føde. Ved at vælge hanner med lange gule vingestriber opnår hunnerne derfor, at få en mage der må antages at være en god forsørger for hende og hendes unger.

Senar JC, Domènech J & Camerino M 2005: Female siskins choose mates by the size of the yellow wing stripe. Behavioral Ecology and Sociobiology 57: 465-469.