Mange studier har vist at mere ’frygtsomme’ arter kan drage fordel af at yngle nær mere stridbare og aggressive arter. F.eks. har rødhalset gås større ynglesucces, hvis den yngler nær sneugle- eller vandrefalkereder, fordi sneuglens og vandrefalkens størrelse og aggressivitet sikre, at rede- og ungeprædatorer ikke kan komme uhindret hen til hverken gæssenes eller uglernes og falkenes reder. Et italiensk studie har vist, at ikke kun den ’frygtsomme’ art har fordel af et sådant interspecifikt ynglefællesskab. De italienske forskere studerede blandede kolonier af allike og lille tårnfalk, og fandt ud af, at begge arter har fordel af et sådant ynglefællesskab. De sammenlignede de to arters årvågenhed og reaktion mod prædatorer i både blandede kolonier og kolonier, hvor arterne ynglede hver for sig, samt i kolonier af forskellig størrelse.
Lille tårnfalk og allike har flere prædatorer af æg, unger og voksne individer til fælles, og begge arter vil derfor kunne drage fordel af et fælles overvågningssystem. Den lille tårnfalk er en meget dygtig flyver, mens alliker, som andre kragefugle, har et stort og veludviklet stemmerepertoire. Tårnfalkenes gode luftovervågning kombineret med allikernes veludviklede alarmsystem giver de to arter et meget velegnet overvågningssystem, som kan hjælpe dem med at opdage og afskrække prædatorer.
Når lille tårnfalk ynglede sammen med alliker, nedsatte falkene både deres årvågenhed og respons overfor potentielle prædatorer. I de blandede kolonier, reducerede allikerne også deres årvågenhed, samt tiden de brugte ved reden for at holde vagt. Modsat tårnfalkene, øgede allikerne dog antallet af alarmkald, hvis de mødte en potentiel prædator, når de ynglede i små blandede kolonier. I de små kolonier havde allikerne således en ’større udgift’ til prædatorovervågning end tårnfalkene.
Tidligere studier af ynglefællesskaber, hvor en ’frygtsom’ art yngler nær en aggressiv art (f.eks. lappedykkere og måger, ænder og måger, svømmesnepper og måger, regnspover og tårnfalke) har primært fokuseret på fitness-fordelene af den beskyttede ’frygtsomme’ art, da det er blevet antaget, at det er den ene arts aggressivitet, som forklarer disse blandede ynglefællesskaber. Det italienske studie af ynglefællesskabet mellem lille tårnfalk og allike viser, at begge arter har fordel af dette fællesskab i form af reduceret årvågenhed, og tårnfalkene havde også en reduceret forsvarsindsats overfor prædatorer. Så i dette studie var det den ’aggressive’ art, som normalt antages at være den beskyttende art, som havde størst fordel af det interspecifikke ynglefællesskab.
Campobello D, Sará M & Hare JF 2012: Under my wing: lesser kestrels and jackdaws derive reciprocal benefits in mixed-species colonies. – Behavioral Ecology 23: 425-433.
Quinn JL, Prop J, Kokorev Y & Black JM 2003: Predator protection or similar habitat selection in red-breasted goose nesting associations: extremes along a continuum. – Animal Behaviour 65: 297-307.
Foto: Lille tårnfalk, Søren Kristoffersen
