Natuglen er monogam og begge køn hjælpes ad med at opfostre ungerne, men med en klar arbejdsdeling imellem sig. Hunnen er i gennemsnit 5-10 % større og 20-25 % tungere end hannen. Den mindre han fodrer hunnen før æglægningen, mens hun ruger og bringer det meste af føden til de nyklækkede unger, mens den større hun alene udruger æggene og bevogter reden. Natuglen producerer kun et kuld unger om året og er meget stedfast til sit valgte yngleområde, hvor den kan leve i op til 20 år. Natuglerne er relativt modstandsdygtige overfor kolde vintre og kan begynde at yngle allerede sidst på vinteren.

I Danmark og resten af Europa findes natuglen i en grå og en rødbrun farvevariant, som skyldes forskelle i mængden af melanin i fuglenes fjerdragt. Melanin er det mest udbredte farvepigment hos dyr og er årsag til farvevariationer både indenfor og mellem arter. Hos vertebrater findes melaninpigmenter i to former, gule til røde phæomelaniner og brune til sorte eumelaniner, og begge typer produceres i specielle celler, som kaldes melanocyster. Mængden af både phæomelanin og eumelaning i fjerene afgør om natuglens fjerdragt er grå eller rødbrun. De to farvefaser er genetisk bestemt og arvelige i henhold til simpel mendelsk nedarvning, hvor den rødbrune form er dominant. Det vil sige, at rødbrune natuglepar overvejende producerer rødbrune unger.

I natuglens nordlige udbredelsesområde lever hanner og hunner af den grå farveform længere end den rødbrune form og har en højere livstidsreproduktion. Det modsatte gør sig gældende i natuglens centrale udbredelsesområde i Europa, hvilket tyder på at den rødbrune form udkonkurrerer den grå under varmere miljøforhold, mens den grå farveform er mest konkurrencedygtig under koldere forhold. Tilsvarende miljøspecifik selektion kan finde sted indenfor en lokal natuglepopulation, da den rødbrune form af natuglen har en lavere overlevelse end den grå farvevariant under kolde vintre med meget sne, mens begge former overlever lige godt i milde vintre.

Den isolerende del af konturfjerene hos den grå farveform er bedre udviklet end hos den rødbrune form, hvilket gør den bedre egnet til at overleve under kolde forhold. Samtidigt giver dens grå fjerdragt bedre kamuflage i snefyldte landskaber, og dermed bedre beskyttelse mod mobbere og prædatorer. Dette kan forklare den grå farveforms fitness-fordel i natuglens kolde og snefyldte nordlige udbredelsesområde. I det centrale Europa vokser natugleunger af den rødbrune form bedre end ungerne af den grå form, mens det er omvendt i natuglens nordlige udbredelsesområde. Denne forskel kan skyldes, at den rødbrune natugleform er en generalist prædator, som tager et bredt udvalg af byttedyr, mens den grå form er en udpræget specialist prædator, der overvejende lever af små gnavere.

Brommer JE, Ahola K & Karstinen T 2005: The colour of fitness: plumage coloration and lifetime reproductive success in the tawny owl. – Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences 272: 935-940.

Emaresi G, Bize P, Altwegg R, Henry I, van den Brink V, Gasparini J & Roulin A 2014: Melanin-specific life-history strategies. – American Naturalist 183: 269-280.

Gasparini J, Bize P, Piault R, Wakamatsu K, Blount J, Ducrest A & Roulin A 2009: Strength and cost of an induced immune response are associated with a heritable melanin-based colour trait in female tawny owls. – Journal of Animal Ecology 78: 608-616.

Karell P, Ahola K, Karstinen T, Valkama J & Brommer J.E. 2011: Climate change drives microevolution in a wild bird. – Nature Communications 2: 208.

Koskenpato K, Ahola K, Karstinen T & Karell P 2016: Is the denser contour feather structure in pale gray than in pheomelanic brown tawny owls Strix aluco an adaptation to cold environments? – Journal of Avian Biology 47: 1-6.

Koskenpato K, Lehikoinen A, Lindstedt-Kareksela C & Karell P 2020: Gray tawny owls are more cryptic than brown ones in snowy landscapes in a resident color polymorphic bird. – Ecology and Evolution 10: 1751-1761.

Morosinotto C, Brommer JE, Lindqvist A, Ahola K, Aaltonen E, Karstinen T & Karell P 2020: Fledging mass is color morph specific and affects local recruitment in a wild bird. – American Naturalist 196: 609-619.

Foto: En rødbrun natugle ses tydeligt i sneen, Kim Aaen