Rovfugle, som for eksempel tårnfalken, er velkendte for deres fantastiske syn. I modsætning til mennesker kan fugle også se ultraviolet lys (UV-lys), og det gør en art som tårnfalken i stand til at se gnaveres urin og ekskrementer, da disse er synlige i UV-lys. Mus kommunikerer med hinanden ved hjælp af veje gennem græs og anden vegetation som de afmærker med urin og ekskrementer. Musenes verden er domineret af lugte, og for en mus på sin vej er disse duftspor afgørende for musens forståelse for sine venners og konkurrenters færden. Viitala og hans kollegaer har vist at også tårnfalken kan læse musenes spor og anvende dem til at bedømme byttetætheden i et område. De testede om tårnfalke benytter musenes UV-duftspor til at finde områder med bytte både i et laboratorieforsøg og i felten.

I laboratorieforsøget blev nogle indfangede tårnfalke præsenteret for fire forskellige arenaer i et mørkt forsøgslokale: 1) en arena i UV-lys med musespor, 2) én uden musespor i UV-lys, 3) én med musespor i synligt lys og 4) en arena uden musespor i synligt lys. Tårnfalkene benyttede mest tid og udførte flest scanninger efter bytte over den UV-oplyste arena med musespor, mens den mindst foretrukne arena var den med UV-lys uden musespor. Tårnfalkenes interesse for de to arenaer i synligt lys lå midt imellem de to UV-oplyste arenaer, hvilket formodentlig skyldes at de ikke kunne bedømme om disse arenaer indeholdt bytte eller ej.

I feltforsøget hængte forskerne 45 tårnfalkekasser op i et område, hvor der på forhånd var en meget lav musetæthed. Kasserne blev inddelt i tre forsøgsområder: 1) område med kunstige musegange med urin og ekskrementer, 2) kunstige musegange uden urin og ekskrementer og 3) et kontrolområde uden kunstige musegange. Efterfølgende blev tårnfalkenes jagtadfærd omkring 27 beboede kasser iagttaget. Falkene jagede primært nær redekasserne, hvor de kunstige musegange var lavet med duftspor, mens de stort set ikke jagede i de to andre områder. Tårnfalkene benytter således ikke selve musegangene som tegn på et godt jagtområde, men derimod musenes duftspor. Interessant var det også at fire fjeldvåge, som blev observeret under feltforsøget med tårnfalkene, alle jagede i områderne med musegange behandlet med urin og ekskrementer.

Tårnfalken og andre rovfugle kan benytte deres evne til at se musenes UV-spor, som et redskab til hurtigt at finde egnede jagtområder. Det kan også forklare, hvorfor nogle rovfugle pludselig kan dukke op i forbindelse med store museår, uden på forhånd at kende de givne byttetætheder.

Viitala J, Korpimäki E, Palokangas P & Koivula M 1995: Attraction of kestrels to vole scent marks visible in ultraviolet light. Nature 373: 425-427.

Foto: Tårnfalk, Søren Kristoffersen